Bevægelse i undervisningen

Bevægelse i undervisningen er et område, der tages alvorligt på Tune skole. Alle børn har 45 minutters bevægelse hver dag. På Lunden foregår det bl.a. som motionsbånd, hvor eleverne fra de mindste klasser uanset vejret er ude at løbe og lave aktiviteter på legepladsen om formiddagen. Desuden varetages en stor del af undervisningen udenfor med fysiske øvelser i forbindelse med den faglige undervisning. På Højen benyttes gymnastiksalen og tumlesalen i løbet af dagen til motionspauser i undervisningen, og der arbejdes desuden med konceptet “klassefitness”, hvor eleverne løbende laver fitness-øvelser i deres klasser instrueret af lærerne, der alle har været på kursus i det.